Nous y avons decouvert le temple de la litterature (premiere universite du Vietnam), visite la plus vieille pagode d’Hanoi, assiste a un “Water puppet show” (spectacle de marionnettes mettant en scene des legendes vietnamiennes) et nous avons deambule dans les rues. Les rues d’Hanoi sont remplies de motos qui roulent dans toutes les directions, surgissent des endroits les plus inattendus et klaxonnent a tout va. De plus, ce que l’on appelle chez nous des trottoirs sont ici des parkings. Il n’est donc pas tres agreable de s’y promener a pied. Toutefois nous avons beaucoup apprecie le vieux quartier ou chaque rue est consacree a un type de marchandise particulier.

Nous avons egalement visite la prison d’Hoa Lo. La prison en elle-meme ne nous a pas enormement impressionnes mais il etait interressant de voir comment l’histoire etait contee. D’apres les panneaux explicatifs, Hoa Lo etait une prison ou les mechants francais torturaient les vietnamiens pendant la periode coloniale et c’etait une sorte de parc d’attraction pour les pilotes americains qui y sejournaient pendant la guerre du Vietnam… On a quelques doutes…

Apres ces quelques jours, nous sommes partis pour un mini-trip de trois jours dans la baie d’Halong. Le premier jour, nous avons visite une immense grotte, fait du kayak, saute du bateau pour nager dans la baie, visite une petite pisciculture, admire le couche du soleil et dormi a bord du bateau.

Le deuxieme jour, nous avons quitte le bateau pour nous rendre sur l’ile de Cat Ba ou nous avons fait un mini-trek dans la montagne pour admirer la vue du haut d’une vieille tour rouillee qui, a mon avis, s’ecroulera d’ici peu.

Nous avons ensuite rejoint “Monkey Island”, une petite ile voisine ou nous avons passe la nuit. Sur cette ile : des bungalows, des hamacs, une plage magnifique et…un singe (d’ou le nom de l’ile). Pas farouche et assez calme, ce singe se promenait autour de nous. Mais comme le disait notre guide “don’t close the monkey” (heu oui…le guide etait suppose parle anglais mais ce n’etait pas gagne…) parce qu’il devient agressif si on l’approche de trop pres. Personnellement, je rajouterais “et ne lui donnez pas de mangue”. Nathalie, une fille de notre groupe a tente l’experience. Le singe l’a ensuite suivie partout et est devenu agressif envers son copain qui a du ruser pour parvenir a rentrer dans son bungalow.

Le troisieme jour, nous avons navigue jusqu’au port ou nous avons pris un bus.

Sur le chemin du retour, nous avons demande au conducteur de nous deposer a la gare autoroutiere la plus proche pour que nous puissions prendre le bus en direction de Ninh Binh. Il nous a donc depose sur un trottoir au milieu de nulle part en nous disant que nous devions faire signe au bus quand il passait… Si ce monsieur lit ces quelques lignes, je tiens a le remercier pour son aide precieuse Ne sachant pas quel(s) bus nous pouvions prendre, on etait carement largues… Heureusement pour nous, ce trottoir etait rempli de vietnamiens hyper sympathiques, experts dans les transports en communs et l’un d’entre eux parlait anglais ! Ensemble, ils nous ont donc aide a trouver et a stopper le bon bus.

A Ninh Binh, nous avons passe une journee a explorer les environs a motos (accompagnes de guides). Nous avons decouvert la “baie d’Halong terrestre” a bord d’une petite barque, visite quelques pagodes et admires les paysages (petits villages, rizieres…).

En soiree, nous avons pris le “sleeping” bus pour Hue, ancienne cite imperiale.

La suite au prochain episode… (j’ai pris pas mal de retard dans l’ecriture mais j’y travaille )

Efter at have tilbragt 3-4 dage i Vientiane i Laos tog vi et fly til Vietnams hovedstad Hanoi. Speielt var det rart at slippe vaek fra Vientiane da det virkelig var varmt de dage vi var der. Temperaturen sneg sig op paa 42 grader, men vi fik dog set de vigtigste steder i byen som ioevrigt er meget praeget af bygninger fra da Laos var en fransk koloni.

Dog ogsaa lidt aergeligt allerede at skulle forlade Laos, da vi virkelig godt kunne lide at vaere der og vi i den maaned vi var der, ikke saa mere end halvdelen og der stadigt er en masse steder vi gerne ville besoege.

Virkelig et land og folk man kun kan blive imponeret af med tanke paa hvad der er sket i landet i bare de sidste 40 aar. Eksempelvis er Laos det land i verden hvor der er smidt flest bomber. I 10 aar blev der i gennesnit droppet en bombe hver 8 min, hvilket giver et stoerre antal end der blev droppet i hele Europa under 2. verdenskrig.

Bomberne var jo hovedsageligt med amerikansk afsender som til at begynde med foerst ville forhindre de nordvietnamesiske tropper i at transporterer vaaben gennem laos. Og senere af angst for kommunismen som de proevede at bekaempe med deres “hemmelige krig” i landet – rigtig spaendende synes jeg. Og lidt sjovt at se de gamle granathylstre nu blive brugt til urtepotteskjuler, grydelaag og baerende elementer i husene.

Bedre historiske meritter kan Vietnam vel ikke prale af, hvor de de seneste 60-70 aar har vaeret i krig med foerst franskmaendene og senere amerikanerne.

Det var lidt af et chok at komme til Vietnam og specielt Hanoi hvor alting bare er meget mere kaotisk og larmende end vi overhovedt oplevede i Laos. Vi var i Hanoi i 4 dage og naaede aldrig rigtig at komme til at lide byen, tror man skal bruge lidt tid til at vaenne sig til den by.

Vi tog til Halong Bay hvor vi fra Hoian havde revet os og booket en 3 dages tur paa en lille baad. Halong Bay er basalt set et omraade taet paa kysten hvor en masse klippeformationer rager op ad vandet, rigtig flot! Halong Bay er derfor ogsaa rigtig godt besoegt og ret mange turister, men iogmed vi var paa en baad maerkede vi det ikke rigtigt, andet end man selvfoelgelig kunne se en masse andre baade i naerheden. Vi badede fra baaden om aftenen og overnattede der den foerste nat.

Dagen efter besoegte vi foerst Halong Bay’s stoerste oe Cat Bar Island, hvorefter vi blev sejlet til en meget lille oe, ved navn Monkey Island. Og der var virkelig aber, eller i hvert fald en enkelt. For der var specielt en abe som ikke var speciel bange for mennesker og gik rundt mellem vores bungalows som vi overnattede i. Aben var dog i besidelse af et  saerdeles iltert temperament og fandt sig ikke i hvad som helst. Hvis man fik tirret den skulle den efter sigende vaerre ret skrap til at hoppe op paa hovedet af folk og kradse i ansigtet. Det fik vi dog ikke bevist, men der var dog en japaner som ikke helt kunne taet nok paa med kameraet (han fik lige bevist nogle sterotyper der… ) hvilket resulteret i en abe-kloerfem paa benet. Men det var rigtig sjovt at se den vade rundt paa helt taet hold.

Oen var virkelig ogsaa skoen, vi var de eneste paa oeen hvor vi boede i smaa bungalows naesten helt nede paa stranden.

Vi var sammen med to russere, en amerikaner, en japaner, en tysker og et par vietnamesere og vi hyggede os rigtig meget, som regel over en omgang oel.

Efter Halong Bay tog vi sydpaa, til en enkelt nat i Nim Binh. Her var nogle rigtig flotte grotter et sted kaldet Tam Coc som man ser fra en robaad roet af de lokale, hvor de skiftes til to gange om maaneden at tage en toern. Vi var paa forhaand blevet advaret at de kunne vaere temmelig aggressive i deres salg af souvenir, idet omraadet her aabenmbart skulle vaere specielt fattigt. Det var dog slet ikke tilfaeldet ved vores dame som roede vores baad, hun var mega soed og vi snakkede om alt mulig andet. Hun fortalte om hendes normale arbejde i rismarkerne og hendes familie. Og saa var hun ioevrigt super blaeret med en aare, naar armene blev lidt traette brugte hun bare foederne til at ro.

Bestemt et rigtig flot sted. Byen var dog overhovedt ikke noget specielt og efter at have set det meste med en motorcykel med guide i loebet af dagen tog vi sovebussen til Hue.

Hue er en gammel hovedstad da Vietnam var et kejserdoemme og har derfor en masse templer, pagodaer (templer med budda) og gravpladser. Jeg var ikke selv meget som at se flere templer og havde derfor ikke selv de store forventninger til byen. Men den overrasket faktisk rigtig posotivt, dels var Hue bare en rigtig hyggelig by og dels var de kaempe gravpladser faktisk temmelig imponerende.

Vi er nu i Hoi An hvor vi er gaaet shop-amok. Hoi An er udover at vaere kendt for de gode strande, hyggelige smaa gader og gode mad ogsaa, eller maaske isaer, kendt for deres grotesk mange skraeddere, som kan sy hvadsomhelst til ingen penge.

Priserne starter her helt nede fra 30$ (165 dkr) for et jakkesaet og da jeg havde planer om at koebe et par stykker og sylvie nogle kjoler brugte vi den foerste dag paa “shoppe” rundt mellem de forskellige skraeddere. Det er dog ikke kun jakkesaet og kjoler de ca 200 skraedder som byen huser kan lave, man kan bare komme med et hvilken som helst billede af et stykke toej fra blade eller internettet og de er i stand til at kopiere det!

Der er dog stor forskel paa skraedderne og kvaliteten af det de producerer. Jeg bestilte en skjorte fra et billigt sted og et lidt dyrere sted som vi ogsaa havde set en del anbefalinger paa internettet, for at se forskellen som dog slet ikke var svaer at faa oeje paa.

Jeg fik derfor mine jakkesaet lavet det lidt dyrere sted, dog ikke mere dyrt end at et fedt skraeddersyet jakkesaet med et ekstra par bukser kostede mig 800 dkr.

Slet ikke i naerheden af hvad et tilsvarende jakkesaet vil koste i Danmark og mht. mit fremtidige job kunne timingen ikke vaere bedre at komme til Hoi An.

Det er dog ikke kun jakkesaet, jeg har ud over det ogsaa faaet koebt 8 “strygefri” skjorter, 6 slips og et par sko samt en vinterfrakke under overvejelse . Sylvie har dog bestemt heller ikke langt paa den lade side, saa det vietnamesiske postvaesen faar nogle serioest store pakker at boevle med her en af dagene, naar det skal sendes hjem!

Sylvie har startet paa sin dykkerlicens idag og imorgen vil vi sammen tage ud paa en oe kaldet Cham Island hvor hun vil tage sine proevedyk med instruktoer og jeg vil sammen med en anden gruppe nappe nogle dyk. Glaeder mig helt vildt til at komme til at dykke igen, har efterhaandet ikke dykket i 5 aar. Desuden skulle Cham Island vaere et af Vietnams top dykkersteder. Saa haaber bare paa godt vejr og fin sigtbarhed.

Nous sommes ensuite retournes a Huay Xai ou nous avons pris le “slow boat”. Le “slow boat”, comme son nom l’indique, est lent. Il faut deux jours (avec escale) pour atteindre Luang Prabang. Luang Prabang est une ville tres calme…enfin, en temps normal… Nous sommes arrives sur place la veille de Pimai (le nouvel an laotien). Au Laos, le nouvel an se fete pendant une semaine entiere ! Pendant cette periode, les habitants “lavent la ville des peches de l’annee precedente”. Traduction : la ville est le theatre d’une bataille d’eau geante. Tout le monde participe : jeunes, moins jeunes, laotiens, touristes et meme les moines qui se planquent derriere les enceintes des temples pour jeter des seaux d’eau sur les passants ! Nous nous sommes donc armes et avons pris part a la bataille.

Nous avons egalement assiste a differentes ceremonies et fete l’an 2552 (et oui, ils sont un peu en avance) dans la rue. Durant cette semaine a Luang Prabang, nous avons visite quelques temples (pas tous car on commence a faire une petite overdose de temples ), les chutes d’eaux de Kuang Si (magnifiques !!) et les grottes de Pak Ou.

Nous avons ensuite embarque dans le mini-bus d’un chauffeur fou a destination de Vang Vieng. De nombreux visiteurs passent a Vang Vieng attires par la richesse de la nature environnante. Riviere, montagnes, cavernes, lagons… tout cela attire pas mal de “backpackers”. A tel point que la ville de Vang Vieng est entierement concues pour repondre aux besoins de ses visiteurs. De nombreuses activites sont proposees (kayak, tubing, escalade…), les bars et restaurants diffusent des DVDs de series (“I’ll be there for you ’cause you’re there for me toooooo” resonne en echos dans la rue principale), on peut y trouver tous types de nourriture (italienne, indienne, thai…et meme des “happy pizza” et des “Bob Marley cake”), de petits magasins proposent tout ce dont on pourrait avoir besoin pour explorer les environs (lampes de poches, location de motos, maillots de bain…) et la ville est envahie de guesthouses. Pour notre premier jour a Vang Vieng, nous avons teste la principale attraction du coin : le “tubing” (descente de la riviere sur des chambres a air). Dans le tuk-tuk qui nous menait au point de depart de la descente, j’entends l’un des passagers dire a un autre : “T’as entendu parler de la fille qui est morte la-bas la semaine derniere ?”. Tout a coup, j’ai repense au gilet de sauvetage que j’avais refuse 5 minutes avant… Arrivee sur place, j’apprends que ce n’est pas arrive pendant la descente de la riviere mais en s’adonnant a l’une des autres activites proposees… (ouf) Sur les deux rives, de nombreux bars sont ouverts et permettent, outre de boire, de sauter dans l’eau accroche a une corde ou de glisser sur un tobbogan geant pour se jetter dans la riviere.

Dans l’un de ces bars, nous avons rencontre non pas un mais deux danois qui ont fuit leur pays pour un peu de chaleur L’un d’entre eux, Daniel, nous a accompagne pour quelques verres et pour la descente de la riviere. Le lendemain, avec Daniel le danois, nous avons loue des scooters pour faire un tour dans le coin. Nous sommes alles nous perdre dans une grotte, avons nage dans l’eau turquoise d’un lagon et avons admires les paysages.

Apres Vang Vieng, nous avons decide de sortir des sentiers battus pour nous rendre dans un petit village pres du lac d’Ang Nam Ngum. Le lac d’Ang Nam Ngum est un lac artificiel cree par un barrage sur la riviere Nam Ngum. Ce qui etait auparavant une foret d’environ 300km2 a ete inonde. Aujourd’hui, il ne reste que quelques ilots recouverts de forets et la cime de certains arbres immerges. Nous avons passe deux nuits dans une sorte de complexe “touristique” ou nous n’avons pas croise un seul touriste (ni un laotien parlant anglais ou un produit non perime d’ailleurs). Nous avons fait un tour sur le lac avec le petit bateau d’un villageois. Les paysages etaient magnifiques, l’eau etait chaude et turquoise et le soleil etait au rendez-vous !

Vejene i Laos er generelt ikke i speciel god stand og for at mindske tiden vi skulle gennemprygles i en bus valgte vi at sejle ned langs Mekongfloden paa en to dages tur til byen Luang Prabang. Turen var rigtig flot og fedt at foelge alt det der sker paa floden, da det stadig er en af de vigtigste trasportaarer i Laos. De smaa traebaenke vi havde at sidde paa gjorde dog turen en smule lang, men helt sikkert bedre end de lange busture.

Luang Prabang er en gammel hovedstad og i det hele taget en rigtig hyggelig by, men vigtigere for os var det dog at det var stedet at vaere under deres Pii Mai (asiasisk nytaar) som netop var der i den uge vi boede der.
Her fedter de ikke med nyaaret som os og kun holder en enkelt aften, de havde endtil for faa aar siden op til 3 ugers national ferie hvor alle holdte fri og festede. Maaske ikke saa svaert at forstaa hvis de boevlede lidt med at faa landet til at koerer rundt og Pii Mai blev derfor skaaret ned til “kun” en enkelt uge hvor folk virkelig fester igennem. Foer i tiden var det et ritual at vaske gaderne inden nytaaret, det har gennem aarene udviklet sig til en KAEMPE vandkamp. Nu handler intet om at vaske gaderne mere med mere om at spule livet ud af alt og alle der er inden for raekkevidde! Det eneste der nok engentlig nu blir rent er byens beskidte moegunger Men det er ikke kun boern og unge mennesker, alle er med paa den og absolut ingen sure miner selvom Morfar faar med den haarde straale fra Loftagers Super Soaker. Det eneste man kan forvente er at faa tifold igen og en “sapadii pii mai” (godt nytaar) serveret med et smil Ingen var fredet selv munkene og politifolkene deltog, de eneste hvorfra man saa lidt sure miner var faktisk lidt aeldre turister som helt sikkert ikke havde tjekket op paa hvad der skete i den uge de havde bestilt i Luang Prabang. Og nu blev de bare taeppebompet med vand saa snart de viste sig paa gaden. Men vi andre hyggede os voldsomt, det var virkelig sjovt bare at vaere roev barnlig og gaa helt amok i vand som alle butikkerne ioevrigt stillede til raadighed naar man traengte til en refill.

Efter at vaere gennembloedt i 6 dage valgte vi at tage laengere sydpaa til “backpacker paradiset” Vang Vieng. Vi kom hertil efter 6 timers doedskoersel. Vi troede egentlig ikke vejene blev vaerre end de havde vaeret i nord, men paa den 200 km lange straekning var der serioest ikke 100 meter som gik lige ud. Hver eneste gang vejen svingede til venstre kunne man med sikkerhed regne med at den lige bagefter ville svinge til hoejre og saa igen til venstre.
Det var dog ikke det som gjorde turen haard, for bag rette var en 1. klasses galning som gav minivanen fuld gas.
Hvis Evel Knievel og Max Motor slog pjalterne sammen og aabnede en koererskole ville denne her gut vaere premium eleven. Vi der i tidernes morgen har tilbragt soendagen i selvskab med Claus Borre og formel 1 ved at den optimale maade at tage et sving paa er “slow in, fast out”, ham her maa helt klart have brugt soendagen paa noget andet… For han smed virkelig van’en ind i svingene med fuld smadder og maatte saa efter bedste evne (host) rede den naar han saa fandt ud af at han kom alt for staerkt, hvilket ind i mellem resulterede i hvinende daek og doedsangst i kabinen
Normalt kan jeg rigtig godt lide fart og vi har efterhaanden ogsaa vaennet os til den lidt friske indgangsvinkel til koersel her, men ham her var altsaa i saerklasse. Efter 20 min maatte en lille gut fra Singapore allerede se sig noedsaget til at braekke sig og det var foer det rigtig blev slemt. Tror ikke der var mange der forlod van’en uden at have udoevet et voldsomt antal soenkebevaegelser!
Sylvie snakker ind imellem om hvor bange hun er for at blive bidt af slanger osv. men er slet ikke i tvivl om de stoerste farer vi oplever er paa den her slags transporter. Toer ikke taenke paa hvis vi havde moedt en modkoerende bil i nogle af de sving.
Som sagt er vi nu i Vang Vieng og selvom stedet her har praedikatet “backpacker paradiset”  er jeg stadig ikke helt overbevist omkring paradis, men til gengaeld helt sikkert et backpacker sted. Foruden nogle flotte grotter og den fatastiske natur som er over hele Laos er hovedattraktionen tubing. Som helt basalt bestaar i at du blir koert op langs floden og flyder saa tilbage i slangen fra en traktordaek for det meste med en oel i haanden. Der er nemlig barer hele vejen ned som rigtig gerne vil saelge dig den naeste – fint koncept og rigtig sjovt!
I selve byen er der en masse barer og restaurenter. Over det hele blir der vist amerikanske tv serier, saa som Friends, Simpsoms, Family Guy osv. som man kan ligge og se paa en form for sofaer med bord og puder. Herfra kan man saa nyde deres kendte “happy menuer”. Som vores guidebog skrev betyder det ikke at der er en ekstra annanas paa pizzaen, men mere at der er tilfoejet svampe, opium, hash eller hvad de nu lige kunne finde i medicinskabet den dag…
Uanset hvad er det et maerkelig sted og et sted som baade er svaert at elske, men ogsaa at hade. For vi har da allerede tilbragt en haandfuld timer liggende og bare set den ene efter den anden af de endeloese episoder af Friends hvilket var rigtig rart.

Vi regner nok med at blive her i byen imorgen med foer vi tar laengere sydpaa, vi skal dog lige have set lidt naermere paa de grotter de har her i omraadet. Efter i 2 dage ikke at have lavet andet end set Friends og drukket oel i en  badering burde man jo vaere udhvilet til lidt mere fysisk udfoldelse

/Rune

Pour ce trek, notre équipe était composée de nous deux et de trois hollandais très sympas, ouverts et en très grande forme. Nous sommes parti d’un petit village perdu dans une clairière au milieu de la forêt. Nous y avons rencontré nos guides ‘Natcha’ et ‘Potsoi’, deux Hmongs qui résident dans ce village. ‘Natcha’ et ‘Potsoi’ sont petits, pas très musclés et portent de vraies chaussures de marche…des tongs. Nous étions loin de nous imaginer qu’ils étaient capables de marcher des heures durant au pas de course sans jamais trébucher. Nous les avons donc suivi pour nos premieres heures de trek en foret.

Apres 2-3 heures de marche, nous avons fait un petit plongeon dans une riviere avant de nous lancer sur les « zip-lines ». Les premieres fois, se lancer dans le vide accroché a un cable est assez terrifiant mais une fois la peur évacuée, on commence a apprécier et a admirer le paysage. Si un jour vous vous y essayez, un conseil : apprenez rapidement a éviter les lianes. J’en ai rencontrée une sur mon chemin et ca m’a valut quelques égratinures et des remarques de mes “co-trekkeurs” (“Don’t destroy the rainforest this time”, “Don’t try to kiss any tree”…).

Les cables permettent de passer d’un coté a l’autre de la vallée et de se rendre dans les cabanes ou nous avons passé deux nuits. Celles-ci sont construites dans des arbres à 40 mètres du sol. Outre une vue imprenable sur la vallée, elles offrent tout le confort dont on peut rêver : un évier de cuisine, un réchaud, une douche, une toilette, de l’eau courante (très froide mais de l’eau courante quand même…) et même une barrière pour éviter que l’on ne tombe pendant la nuit !

La première nuit ne fut pas des plus reposantes. A la peur constante de tomber de l’arbre s’est ajoutée celle d’être foudroyée lorsqu’un orage a éclaté. Ajoutez encore à cela la visite de rats (qui, d’après les guides, est souvent suivie par celle des serpents) et je suis certaine que la plupart d’entre vous comprendront pourquoi je n’ai pas dormi comme un loir ;) 

L’un des volontaires qui travaillent pour le projet avait une théorie intéressante sur la présence des rats dans les cabanes. D’après lui, s’il parvenait a en attraper un avec son piège, cela dissuaderait tous les rats de la forêt de venir fourrer leurs nez dans nos couvertures. Il a donc placé un piège avec de la nourriture dans notre cabane attirant ainsi tous les rats du quartier. Pendant la nuit, malgré le clap qui fut fatal a l’un d’entre eux, nous les entendions grignoter et faire du trampoline sur nos moustiquaires…

Apres cette bonne nuit de sommeil et après avoir dégusté le rat au petit dej’, nous sommes repartis pour 3 heures de trek. Il faut savoir qu’après la pluie, les sangsues s’animent, détectent les sources de chaleurs et s’accrochent a tout animal qui passe assez près d’elles. Pas de bol pour nous, les animaux les plus proches, c’était nous… Pendant a peu pres la moitie du chemin, nous avons donc du constamment nous débarrasser de ces assaillantes et surtout, marcher vite et ne pas nous arrêter pour éviter les attaques (ce qui n’a pas été trop difficile parce qu’un guide Hmong marche vite et ne s’arrête qu’une fois par jour…pour aller se coucher).

Nous avons ensuite passé l’apres-midi a marcher et a glisser sur les zip-lines en profitant du paysage.

La deuxième nuit fut un peu meilleure que la première (ni orage ni rat) mais beaucoup plus courte. Plein d’espoir et de motivation, nous nous sommes levés a 3h du matin pour aller écouter le chant des Gibbons. Nous nous sommes donc lancés sur les zip-lines dans le noir et avons marché pendant un peu plus d’une heure pour rejoindre une plateforme en haut d’un arbre. Nous n’avons pas vu les gibbons mais nous avons entendu leur chant et avons assisté au levé du soleil sur la forêt. C’était vraiment magnifique !

Nous avons ensuite profité une derniere fois des zip-lines avant de rejoindre le village ou une jeep nous attendait. Il était ensuite temps pour nous d’échanger nos adresses et nos photos avec nos co-trekkeurs et de leur dire au revoir.

Apres une nuit de vrai sommeil a Huay Xai, nous avons pris un mini-bus en direction du Nord (Luang Namtha).

Gibbon Experience udoever det saakaldte oeko-turisme, hvor et begraenset antal turister betaler for at komme ud i junglen under nogle omstaendigheder der ikke vil oedelaegge den. Og hvor overskuddet gaar til bevarelsen af regnskoven. Det lyder alt sammen meget helligt, men det er det egentlig ikke, men det er en rigtig effektiv maade at give de lokal beskaeftigelse og en indtjening som holder dem fra at nedlaegge rejnskoven for at udvide deres landbrugsarealer.

Anyway, Naar man er derude handler GE mere om vanvittige svaevebaner og huler i traer man kun kunne droemme om da man var knaegt. Der er i junglen installeret et stort netvaerk af forrygt hoeje ziplines (form for staalwires) over dale, floder og jungle. Herudover er der bygget hytter i toppen af nogle af skovens stoerste traeer hvor man bor i de 3 dage turen loeber sig over.
Vi havde med stor tiltro til egne evner valgt detn saakaldte “waterfall experience” som er en udvidet version med jungletreks hver af de tre dage. Det samme havde de andre i vores femmands gruppe, et hollandsk par og en anden hollaender. Vi havde det rigtig skaegt sammen, hvor vi kunne tage tykt pis paa hinanden. Virkelig nogle seje mennesker.

Den foerste dag startede med at vi med firhjulstraekkere blev koert fra graensebyen Huey Xai ind til en landsby langt ude af smaa mudrede veje. I landsbyen var der ingen elektricitet og alt var virkelig primitivt. Det var fra den by alt hvad der har med Gibbon Experiece at goere finder sted samt det var nogle af de indfoedte som var guider. Selvom deres engelsk var meget begraenset var de gode og vidste alt om skoven.
Fra landsbyen gik vi en 2-3 timer gennem junglen for at komme til vores hytte hvor vi skulle sove den foerste nat. Den laa taet paa et vandfald hvor vi badede. Treksne var gode men ogsaa  rimelig haarde, det gik konstant op eller ned ad de smaa mudrede stier. Er helt sikker paa jeg aldrig i mit liv har svedt saa meget som jeg gjorde i de 3 dage! (siger maaske heller ikke saa meget)

Da vi ankom til vores hytte skulle vi for foerste gang proeve ziplines’ne idet man ved hjaelp af dem bl.a. kommer til og fra traetopshytterne. Det var virkelig noget der skulle overvindes da man foerste gang skulle kaste sig ud i luften og stole paa at klatreselen og wires vil kunne baere dig over paa den anden side. Da frygten var overvundet efter de foerste par gange og man kunne begynde at nyde synes var det helt fantastisk!
Nogle ziplines var i ca. 120 meters hoejde og en laengde paa op til 500 meter og saa gik det sindsygt staerkt – svaert at beskrive…
Traetopshytterne var ogsaa ret seje, nogle var to-etagers og var vel i en hoejde paa 30-40 meter med rigtig flot udsigt som kunne ses overalt fra hytten idet der var ingen vaegge, men kun et lille gelaender rundt saa vi ikke skvattede ud over. Hytterne var uden elektricitet som gjorde aftenerne hyggelige med starinlys som eneste lyskilde naar hollaenderne skulle laere at tabe i kortspil. Normalt ikke meget for friluftferie, telture ol. men det her var cool!

Der var dog et problem med den foerste hytte vi boede i, om natten var der rotter overalt. Det var super vigtigt at kanten af myggenettet var skubbet under madrassen vi sov paa inden vi faldt i soevn. Det gjorde at de smaa baester ikke kom ind til os, men man kunne stadig hoere og se hvordan de kravlede op af myggenettet – en siluet af en rotte i maaneskinnet blir bare aldrig ret romantisk…
Der roeg ogsaa en i rottefaelden, det sparsomme koed som er paa saadan et krae delte vi naeste morgen i gruppen til morgenmad – smagte faktisk helt ok.

Naeste dag tog vi et trek til en anden hytte, en stor del af omraadet vi kom igennem var der rigtig mange igler. Det havde regnet om natten og det skulle aabenbart vaekke iglerne og soege efter bytte som den kunne suge blod fra. Sgu et ulaekkert dyr som kunne gaa gennem baade sokker og sko, saa man kunne pludselig merke hvordan det kildede i skoen og saa var det bare med at finde baestet og rykke den af. De skulle dog ikke vaere farlige paa nogen maade , kun hvis man fik fjernet den for hurtige saa deres hoved blev siddende som kunne foraarsage en blodforgiftning.

Den sidste morgen stod vi op kl. 3.30 i haab om at se Gibbon aber som typisk er mest fremme meget tidligt om morgenen for at “synge”. Det var total moerke den nat da der var overskyet, saa en graenseoverskridende oplevelse at skulle bruge ziplines’ne og gaa gennem junglen med pandelamper.
Vi saa dog aldrig de aber, men vi hoerte dem og de var taet paa, men det var stadig en god oplevelse at sidde i moerket og se solen staa op over regnskoven.

I det hele taget var det en rigtig god oplevelse og vil anbefale alle der skulle komme forbi paa de kanter at aflaegge det et besoeg, selvom det koster en del skrammer og blaa maerker. Jeg vill elske at have oploadet nogle af de fede videoer vi har op paa siden, men med det hysterisk langsomme internet der er her I Laos maa det vente…

Vi var rigtig traette da vi kom tilbage til graensebyn hvor firhjulstraekkerne hentede os og selvom vi havde laest at der ikke skulle vaere meget at fortage sig besluttede vi alligevel at blive natten over, v magtede ikke rigtig andet. Vi fandt et Guesthouse og da vi kom ind blev vi overrasket af en bandanabeklaedt, hyberaktv 18-20 aarig gut med gangsta’ engelsk – vores foerste moede med MC Luchero! Det var ejerens soen som var hjemme pga. det forestaaende Lao nytaar.
Han var faktisk rigtig cool og pisse skaeg  og vi hang ud med ham om aftenen hvor vi drak beerlao (som blir serveret i passende 0,68 cl. flasker) og han spillede noget af hans eget musik. Det var rap musik, en blanding af engelsk og lao. Saa vi havde en rigtig sjov aften i den ellers lidt stoevede og kedelige graenseby.

Vi har taget turen laengere op nord paa til byen Luang Nam Tha som ligger taet paa graensen til bade Kina og Myanmar. I foerste omgang skal vi bare slappe af og maaske tage et endags trek. Vi snakker ogsaa lid tom at leje en motorcykel og koerer lidt rundt paa, har ikke rigtig turdet de andre steder i Thailand, men her er der ikke meget andet end hoens og koeer paa vejene
Det er et markant skifte mellem Thailand og Laos, hvor alt her er langt mere stille og roligt. For eksempel skal man forvente at naar man traeder ind i en butik saa vaekker man ogsaa ejeren der ligger og sover paa droemmesengen midt i butikken… Det same gaelder paa restaurenten hvor man pludelig sidder med en skrigende unge i skoedet fordi mor laver mad til turisterne! Virkelig mange sidder bare og kigger eller sover rundt omkring og ser ikke ud til at foretage sig noget. Kunne ellers hurtigt finde et par huller i vejen som jeg gerne vil have set udbedret inden jeg tar den anden vej hjem igen i en gammel HiAce. Men saadan virker det ikke helt her, mon ikke det har noget at goere med de kommunistiske ideologier der styrer landet? Uanset hvad er det da virkelig noget som kan teste ens i forvejen flossede taalmodighed

Nous retournons ensuite a Bangkok pour y rencontrer Gaetane et Anthony qui terminent leurs vacances en Thailande. Avec eux, nous visitons les rues animees de China Town avant de prendre le train ‘rapide’ (qui n’en a que le nom) en direction de Sukhothai (capitale du Siam avant Ayuthaya). Prendre le train en Thailande est une experience en soi. Des vendeurs parcourent le train avec des boissons et des repas chauds et d’autres, sur le quai, vendent de la marchandise par les fenetres. Une fois la nuit tombee, les banquettes se transforment en couchettes. Les passagers se lavent les dents et vont se coucher. Nous nous demandons encore comment il est possible de dormir avec cette chaleur et tout ce bruit. C’est surement une question d’habitude…

Arrives a Sukhothai, nous trouvons une guesthouse tenue par belge qui a eu la bonne idee de construire une piscine pour les clients Nous decidons donc d’y passer quelques jours. Nous visitons a velo le parc historique de Sukhothai et les temples khmeres qu’il contient. C’est magnifique et plus agreable qu’Ayuthaya ou il faut parcourir des distances importantes entre les differents temples.

Nous mettons ensuite le cap sur Chiang Mai. Une ville tres animee et a taille plus humaine que Bangkok. Le premier soir, nous assistons a un match de boxe thai… Nous aurions du nous y attendre, il s’agit plus d’un show pour touristes que d’un reel match comme nous l’avions espere. Des travestis nous abordent dans la rue et nous rabattent vers le ‘stadium’, tres peu de spectateurs thailandais, des serveurs nous poussent a la consommation pendant le match… Un vrai attrappe-touristes. Toutefois, l’ambiance est au rendez-vous et l’experience est…interressante

Les jours suivants, nous passons pas mal de temps a nous promener dans les rues de Chiang Mai : visites de temples, marches, Night Bazaar et petites boutiques d’artisanat (je crois que, pour Rune, il est temps qu’on aille dans un endroit moins touristique pour qu’on en croise un peu moins ).

Nous nous laissons egalement tente par une journee de cours de cuisine thai. Nous commencons par un petit tour sur le marche pour reconnaitre les differents ingredients avant de nous rendre dans une residence a l’exterieure de la ville avec une immense cuisine en plein air. Phat thai, spring rolls, fish cake, green curry, chicken curry… une journee tres instructive et tres drole car le chef est un peu dejante. Cela nous a permis aussi de gouter differents plats et de les epicer a notre gout (dans les restos, il nous est arrive de cracher du feu a plusieurs reprises… on sait maintenant pourquoi ils mangent beaucoup de riz avec leurs preparations).

Ici s’acheve la premiere partie de notre voyage en Asie du Sud-Est. Demain matin nous prendrons le bus en direction de Houay Xai au Laos pour vivre notre ‘Gibbon experience’. A nous les treks en foret, les cabanes dans les arbres, les rencontres avec les Gibbons et… les serpents. Mmmmmh j’ai hate !

Man kan kun have respekt for folk som kan overkomme at smile og vaere behjaelpelig for nogle vildfarne turister naar de bogstavelig talt selv staar i lort til halen… Imponerende!

Samlet set har vi brugt ca. en uge i de to gamle hovedstaeder Ayuthaiya og Sukhothai hvor maalet var ruinerne af de gamle imponerende templer og paladser. De var sidsygt flotte. I Ayuthaiya laa de flotte gamle ruiner inde i byen side om side med biler, fiskeforretninger og markedspladser som lidt af en kontrast. Anderledes var det i Sukhothai hvor byen var delt op i en gammel og ny del. Her boede vi i den nye del og ruiner var saa i den gamle del i en park hvor vi cyklede rundt. Rigtig hyggeligt. Begge steder var imponerende hvilket billederne forhaabelig ogsaa vil vise.

Ogsaa guesthouse’ne var fede i de to byer, eller vi var i hvert fald heldig at finde to som vi noed rigtig meget. Vi havde de sidste fire dage forinden ikke boet det samme sted to dag og var ret traette af hele tiden at skulle slabe paa vores ret tunge tasker. Vi fandt et super cool sted i Ayuthaiya som vi virkelig noed at bo paa. Det var et gammelt teaktraes hus hvor alle moebler var mindst 50 aar gamle. Samtidig laa det helt ud til floden som omringede byen og da familien som koerte stedet ogsaa var super flinke var det det perfekte sted at slappe af.

Vi tog turen fra Sukhothai til Chiang Mai for et par dage siden. Her er den mest populaere aktivitet trekking, elefantridning og tempelruiner. Vi vil dog ikke tage noget trek her, idet vi har store plaer for Laos paa det omraade ogsaa i haabet om lidt mindre turistet udflugter. Vi har tilmeldt os det saakaldte gibbon experience som jeg har ret store forhaabninger til, men det  maa vi se til den tid.

Med det samme vi kom til stedet hvior vi bor i oejeblikket saa jeg en plakat med thaiboxingstaevne som ville foregaa samme aften til en ret favorabel pris i forhold til hvad vi tidligere har set og da jeg har gaet og snakket en del om at vi helt klart skal ind og se thaiboxing fik jeg hevet Sylvie med sammen med et par franske gutter vi havde moedt i bussen hertil.

Noget var dog riv-rav-ruskende galt for da vi kom til “stadionet” stod der 4 “toeser” ude foran og solgte billetter, men boksebilletter var helt sikkert ikke det eneste de havde i bukserne – hvis man forstaar saadan en lille hindenburger… Intet var paa det sted hvad det gav sig ud for!

Men der var dog en ring og vi blev placeret helt henne ved ringside, men det var sgu et maerkeligt sted med en masse barer og glaedespiger. Egentlig lidt hvad vi har proevet at undgaa, men aabenbart lidt svaert hvis man er naiv og tror man kan faa billetter for 50 kr til et rigtig boksestaevne. Faktisk var det mega sjovt, men SLET ikke hvad vi havde forestillet os! Retfaedigvis skal det dog siges at der faktisk var en god kamp hvor der blev gaaet til staelet mellem to gutter, men det andet boksning var teenagere eller toeser

Vi har faktisk ikke rigtig nogle planer den sidste uge her i thailand inden vi tar til Laos, andet end at shoppe og slappe af som vi virkelig bliver bedre og bedre til. Dagene flyver bare selvom vi ikke laver andet end at daske rundt, sove, aede og laese lidt boeger. Men det er fedt, en stor frihed ikke at vide hvad man skal imorgen.

Lige pt. ligner jeg mest af alt en spedalsk for tiden, var ude igaar hvor vi ikke rigtig havde vaeret grundige med myggebalsammen og det blir straffet! Maa erkende at myg ikke boevler det store med at fordele sol og vind lige. Bare paa hoejre fod har jeg 16 myggestik, hvorimod Sylvie kun har faet et par stykker paa hele kroppen.

Desuden mener Sylvie at jeg er blevet solbraendt paa toppen af hovedet pga. lidt tyndbefolkede omraader af haarroedder. Det afviser jeg naturligvis pure, men der er jo som regel ikke roeg uden ogsaa at vaere ild og maaske pludelig en hat ville vaere at finde paa mit hoved…

Vil til at slutte, men haaber i alle har det godt!

- Rune

Apres 16h d’avion, 5h de bus et 30min de bateau, nous y voila : Koh Samet, premiere etape de notre voyage en Asie. Cette petite ile au sud-est de Bangkok accueille de nombreux Thais durant le week-end et un grand nombre de touristes y sejournent. Ici, tout est fait pour les touristes. Les restaurants ont tous une terrasse sur la plage, de nombreux petits marchands (de fruits, de boissons, de glaces, de brochettes de chats – ou du moins, ca y ressemble -, de pareos, de sacs, d’oeufs – oui, nous non plus on n’a pas trop compris -, de tickets de lotterie…) deambulent un peu partout, des masseuses viennent proposer leurs services et de nombreuses agences organisent des ‘boat trip’, ‘snorkelling trip’, ‘fishing trip’ et tous les trips possibles et imaginables. Nous avons meme des prix speciaux pour les etrangers (Thais 20 bahts/Foreigners 100 bahts), quelle chance ! Les plages sont magnifiques, l’eau est turquoise et le soleil brille. Ca a le bon gout des vacances ! Bains de soleil, promenades sur la plage, dejeuner les pieds dans l’eau, boire un verre sur la plages, quelques petites baignades, et… un ‘boat trip’… ben oui, c’est tentant donc on n’a pas pu y echapper. Le concept : petite promenade en bateau autours de l’ile et arret a differents endroits pour faire du snorkelling. Le probleme, c’est que, comme nous, des dizaines de touristes n’ont pas pu y echapper. On nage donc parmi les poissons et parmi les touristes. Les organisateurs donnent a manger aux poissons (ou aux touristes, on ne sait pas trop) pour les attirer… vu le nombre de bateaux qui passent ici chaque jour, on se demande comment ils font pour garder la ligne. Nous avons donc passe 4 jours de detente sur cette petite ile avant de prendre le bus vers le Nord.

Direction : Sattahip…ou du moins, c’etait le plan A. Naifs, nous imaginons que le conducteur est conscient du fait qu’on ne sait pas lire le thai et qu’il nous previendra une fois arrive a Sattahip. Apres quelques heures de bus, nous pouvons enfin lire un panneau : Pattaya… Nous sommes deja trop loin. Deux touristes – qui semblent, eux, savoir ou ils vont – descendent a cet arret. Nous decidons donc de les suivre… Une fois au bord de la route, ce couple de suedois nous informe qu’il ne sait pas vraiment ou il va…nous nous mettons donc, avec eux, a la recherche d’une guesthouse ou passer la nuit. La premiere que nous trouvons est celle d’un suedois. Elle est apparemment full mais deux chambre se liberent soudainement lorsque le patron fait la connaissance de nos amis suedois Ce quartier est apparemment celui des scandinaves. Il pullule de guesthouses et de petits restaurants danois, suedois et finois. Rune se sent un peu comme chez lui…le soleil en plus

Pattaya est une ville tres touristique et – nous l’apprendrons plus tard – le paradis de la prostitution…pas vraiment ce que nous recherchions. La plage, bordee par une enorme rue, est beaucoup moins accueillante que celle de Koh Samet (et c’est le moins qu’on puisse dire…). Pour occuper un peu notre temps a Pattaya, nous visitons ‘The Million Years Stones Park and Pattaya Crocodile Farm’. Les jardins sont magnifiques mais la partie ‘zoo’ est tres decevante. Des cages minuscules, des animaux enchaines et battus (pour qu’ils aient l’air eveilles sur les photos des touristes), un show avec des crocodiles qui ressemble plus a une seance de torture…bref, a eviter si vous voyagez dans le coin. Apres 2 nuits, nous decidons de continuer notre voyage vers le nord.

Vi tog fra lufthavnen i Bangkok direkte til oeen Koh Samet som er er en rigtig dejlig lille oe sydoest for bangkok, vi valgte stedet da det kun tog 4 timer i bus at komme derned hvilket var perfekt da vi ikke rigtig kunne overskue Bangkoks larm…

Vi var ret fokuserede paa at holde vores budget til at starte med og valgte derfor et vaerelse uden aircondition og faelles bad og toilet paa et gaesthouse som dog laa ud til stranden. Vaerelset kostede 300 bath (45 kr) incl. husdyr. 2 firben paa faellestoilettet og en kakkelak paa stoerrelse med en puddel, som dog hverken kunne sidde paent eller gi pote og derfor fik tur med skoen! (lidt overdrevet, men den var kaempe!) Det var et ret smadret vaerelse, men stedet var rigtig fedt og vores budget kan ioevrigt sagtens holde til mere fasionable steder

Vi var paa Koh Samet 4 naetter og det var super, stranden var pisse dejlig og vejret mega varmt… Vi spiste paa stranden baade morgen og aften og bestilte en af dagene en speedbaad til at sejle os rundt om oen og saette os af steder som skulle vaere fede at snorkle ved. De var ogsaa helt ok, der var dog ca. 10 andre baade store som smaa som ogsaa havde faaet den ide. Saa der var lidt crawded, men egentlig rigtig skoent.

Efter de 4 naetter vi nappede derfor en bus til Pattaya, en anden feriested ikke saa langt derfra, vi fandt et par at rejse sammen med. I Pattaya fandt vi ved et tilfaelde et maerkeligt lille hotel som blev ejet af en svensker og egentlig ogsaa kun havde svenske gaester. Der var fuld booked, men eftersom parret vi rejste med var svenske var var vi nu ejerens gamle venner fra goteborg og receptionisten fik roevfuld for ikke at have husket det. Saa vi fik paa en eller anden maade et vaerelse alligevel. Laekkert vaerelse ioevrigt.

Restaurenten i stueetagen var plastret til med det samme klientel de dage vi var der og det meste af aaret tror jeg. Gamle svenske gutter paa plus 50 og topmave som drak bajer, spiste pyt i panna og fortalte loegnhistorier hele dagen. Herudover var der selvfoelgelig thaitoeserne som vimsede rundt om dem og grinte af deres vittigheder. (som de naturligvis ingen chance havde for at forstaa…) Ved sgu ikke helt hvad jeg skal synes om det, men ingen tvivl om gutterne hyggede sig og et meget sjovt sted at haenge ud et par dage.
Pattaya var efter vores mening ikke ret fed. Stranden var vel kun maginalt bedre end Juelsminde og saa laa ioevrigt op ad en stor traffikkeret vej hvorfra der kom en masse larm…

Istedet taenkte vi at vi ville slaa et smut forbid en krokodillefarm som viste sig ogsaa vaere en zoo. Forfaerdeligt sted! Dyrene I den zoo levede under virkelig kummerlige forfold hvor en kaempe tiger f.eks. laa paa et stenplato hele dagen med max 1m kaede og hvis den roerte sig en smule fik den med kaeppen af manden som samtidig stod og solgte billeder hvor man kunne faa lov til at sidde ved siden af tigeren. Man havde virkelig lyst til at tage den kaep fra ham og banke ham med den. Normaqlt ikke nogen dyreforkaemper, men det var sgu synd og det samme fortsatte ioevrigt med tigerunger, bjoerne og elefanter. Kan virkelig ikke anbefales og vi fortroed egentlig vi havde stoette det ved at koebe en billet.

 Vi er nu i Suhkutha laengere i nord, en gammel hovedstad som er kendt for dens sindsyge flotte tempelparker, som vi har planer om at besoege imorgen.  Vi har brugt de sidste dage i Bangkok sammen med Sylvies soester og svoger. Hvor vi bl.a. tjekkede bankoks chinatown ud, det var rigtig fedt men den historie maa komme en anden gang…

Jeg haeber i alle har det godt!

Sylvie og Rune